Sct. Georgs Gilderne i Danmark blev stiftet i København den 24. april 1933 bl.a. med det formål at være et samlingssted for gamle spejdere, hvor de kunne vedligeholde kontakten til spejderbevægelsen og gamle kammerater. Siden 1933 har det danske initiativ udviklet sig internationalt, så der nu i ca. 60 lande er gildebevægelser – alle tilsluttet den fælles internationale verdensorganisation ISGF (International Scout and Guide Fellowship).
I dag er Sct. Georgs Tilderne i Danmark en sammenslutning for nuværende og tidligere spejdere samt spejder- og gildeinteresserede, der har sat sig som mål at virkeliggøre ordene: Én gang spejder, altid spejder. Dette gøres ved netop at være samlingssted for voksne mennesker, der fortsat ønsker at leve efter spejder- og gildeidealerne.
I Danmark der der nu ca. 6.000 medlemmer fordelt i ca. 225 gilder over hele landet. Internationalt er der over 100.000 medlemmer.
Sct. Georg og dragen
Sct. Georgs Gilderne har sit navn fra sagnet om Sct. Georg og dragen. Der er flere variationer af sagnet om Sct. Gerorg og dragen, men blandt Sct. Georgs Gilder og spejdere lyder historien oftest som følger:
Georgius blev født i Kappadokien i Lilleasien på Kejser Diokletians tid. Da han fyldte 17 år, blev han soldat i kavalleriet, og der gik snart frasagn om hans dygtighed i våbenbrug og mandig idræt. Han blev berømt for sin tapperhed, for sin uforfærdethed og for sine gode dyder.
På sin færden kom han langt omkring. Således kom han en dag til en lille by, Salem, i Lykien, helt ude ved Middelhavets kyst. Ved Salem huserede et skrækkeligt uhyre, en grådig drage. Mange mænd havde prøvet at fælde dragen, men uden held. I byen havde man derfor sluttet en overenskomst med dragen, således at den skulle vogte landet mod til gengæld hver dag at få to får. Imidlertid slap fårene op, og dragen forlangte nu et menneske i stedet. Også dette måtte man gå med til, og hver dag måtte – efter lodtrækning – en af beboerne gå til dragen
Den dag Georgius kom til Salem, havde loddet truffet kongens datter. Der var stor fortvivlelse i landet, og kongen kundgjorde da, at den, der ville kæmpe med dragen og dræbe den, skulle få prinsessen og det halve kongerige. Men ingen havde lyst til at kæmpe med dragen.
Prinsessen sad allerede ved søen nær en sump uden for byen, som var dragens tilholdssted, da ridder Georgius kom ridende forbi. Han fik øje på den unge kvinde og spurgte, hvorfor hun dog så så bedrøvet ud. Hun fortalte hvillken skæbne, der ventede hende, og Georgius besluttede straks at kæmpe mod dragen.
Efter en voldsom kamp, hvorunder dragen udsendte ild og pestånde gennem næsebor og mund – en kamp som næsten kostede Georgius livet, fældede han endelig dragen.
Da kongen så tilbød ham den udlovede belønning, afslog han. Gud alene havde æren, sagde han, og uden Guds hjælp havde han ikke magtet at dræbe dyret. Derfor endte det med, at han red væk uden prinsessen, og uden det halve kongerige.
I øvrigt
Under Kejser Diokletians led Georgius martyrdøden på datoen den 23. april. år 303 efter Kristi fødsel. Georgius er senere under navnet Sct. Georg eller Sct. Jørgen blevet dyrket som helgen, særlig som rytternes helgen. Middelalderens ridderskab valgte også ham som deres værnehelgen, og det er derfor naturligt, at også spejdere og gildebrødre har valgt ham som forbillede og hvert år højtideligholder den 23. april ved at samles og forny deres spejder- og gildeløfte.
Spejderbevægelsens grundlægger
Se hele historien på Wikipedia:
Lord Robert Stephenson Smyth Baden-Powell
Nye kommentarer